En opdatering

Jeg tror det er på tide med en opdatering.
En reflektion og at mærke efter i maven omkring hvordan jeg har det.

Denne her opdatering har været undervej længe og kladden har indehold flere forskellige versioner.

At jeg ikke har lavet en opdatering før kan jo både være godt og skidt.
Men i dette tilfælde tror jeg det er godt.

Jeg har haft op og nedture det kan jeg ikke benægte.
I det store hele har jeg rykket mig en del fremad.
Det er stadigvæk hårdt at bo i huset men det er heldigvis blevet solgt.
Jeg har fundet mig en lejlighed som virker til at være det rigtige sted for mig.
Vi er i gang med at tømme hus og jeg skal have adgang til lejligheden for at kunne finde ud af hvad jeg skal have med videre.
Det er vanvittigt hårdt at gå og rydde ud samt fjerne ting fra det man troede skulle være ens bolig resten af livet.

Jeg savner ikke hende længere.
Jeg savner os og det vi havde.
Dog er jeg klar over det findes ikke mere.
Det er den ting der er svær.

Jeg har været ude og lege frivillig på en festival.
Der gik halvanden uge med at gå rundt og lave it.
Jeg var ikke i huset i den halvanden uge og det var virkelig godt for mig.
I den periode var jeg måske ham der var blevet skilt og i gang med at sælge deres fælles hus.
Men jeg var mig.
Det var en rigtig god oplevelse og jeg fik set koncerter og live musik.
Noget som jeg ikke rigtigt har gjort i før.
Men det var fantastisk at gøre.
Nogle af koncerterne var endda alene.
Så jeg rykkede mig meget i den periode.

Efter jeg kom tilbage til huset har jeg haft et meget svingende humør.
Meget af det hænger sammen med at imens jeg var væk var der mennesker omkring mig næsten hele tiden.
Da jeg kom tilbage til huset var der ro og i en kort periode var det rart.
Desværre meldte ensomheden sig kort tid efter.
Det har betydet en del dyk i humøret.
Jeg har det svært ved at være alene og ensom.
Det er ikke rart at være alene og jeg har nogle ting der gemmer sig som kræver en bearbejdning.
Det hersker der ingen tvivl om.
Men der har også været fremskridt på det seneste.
Jeg kan nemmere acceptere følelserne og dvæler ikke længere ved dem.
Der er dog perioder hvor jeg falder lidt i fælden og har svært ved at skubbe ensomheden væk.
Især hvis jeg bliver afvist af en på diverse dating platforme.
Det er noget jeg forsøger at blive bedre til.

Samtidig har jeg fundet ud af en del omkring de ting jeg skal have bearbejdet.
Jeg er også i gang med at læse en bog jeg fik anbefalet som har givet mig et lidt andet perspektiv på tilværelsen.
Man kan kalde det en selvhjælpsbog men den har hjulpet mig lidt på vej.
Der er lang vej igen men det går langsomt fremad.

Nogle gange er savner jeg det min ekskone og jeg havde.
Så længe jeg går rundt i huset bliver jeg mindet om det en gang imellem.
Samtidig kan jeg godt blive misundelig på hende over hun ikke skal gå i det her.
Plus at hun har nemt ved at finde selskab af den mere intime slags.
Her har jeg den ulempe at jeg er hankøn og det er en tur op ad bakke.
Og den bakke er stejl og lang.

Men i det store hele er der fremskridt og selvom der er et skridt eller fem skridt tilbage kommer jeg stadigvæk fremad.